Vi har prøvet Sony Ericsson W715

Selvom Sony Ericsson vil markedsføre telefonen på dens lydkvalitet og muligheder for GPS-navigation er det designet og størrelsen, der imponerer mest ved den nye Sony Ericsson W715.

Vi har prøvet Sony Ericsson W715

Havde jeg fået til opgave, at designe Sony Ericsson W715, havde jeg gjort det præcis samme som Sony Ericsson har valgt at gøre. Jeg påstår ikke, at det ville have lykkedes, men W715 er en udmærket kombination af metallisk design og et lækkert glideformat. W715 ligner i nogen grad den populære og tynde W880, der blev præsenteret tilbage i 2007.

Sony Ericsson har valgt at give et 4 GB-hukommelseskort med i salgspakken til at komplimentere Walkman-afspilleren. Samlet set, egner denne pakke sig rigtig godt til musik og lydkvaliteten er overvejende høj.

Menuerne fungerer som de skal, og hvis du tidligere har haft en Sony Ericsson mobil, finder du dig hurtigt til rette i det logiske menusystem, om end uden at finde mange nyheder. I løbet af de sidste år er Sony Ericsson nemlig blevet kendt for, at udskifte det ydre, og beholde det indre, hvilket betyder at rigtig mange af Sony Ericssons telefoner minder om hinanden.

W715 har et 3-megapixel kamera uden autofokus, hvilket er en skam. Telefonen kan opkobles med Googles blogtjeneste Blogger, men også andre tjenester, såsom Myspace og Picasa, kan man sende billeder til fra mobilen.

Billederne taget med kameraet kan geotagges med den indbyggede a-GPS, men positionsoplysningerne følger ikke med på f.eks. Flickr.

Vi kommer med en større test af Sony Ericsson W715 i april-nummeret af Mobil.