Opera Turbo til langsomme mobilopkoblinger

Nu kan man afprøve Turbo-funktionen i Operas webbrowser til almindelige computere. Den skal sikre hurtigere indlæsning af sider, når båndbredden er begrænset.

Opera Turbo til langsomme mobilopkoblinger

På Mobile World Congress i februar fremviste Opera en ny teknik, som skal gøre det hurtigere at surfe på nettet med langsomme opkoblinger, og som samtidig vil formindske forbruget af datatrafik. Turbo-teknikken kommer til at fungere på både almindelige computere, der kører med Operas webbrowser, samt på mobiltelefoner med Operas mobile webbrowsere.

Opera oplyser, at forbruget i gennemsnit mindskes med 71 procent på en computer og 80 procent med de mobile webbrowsere, når Turbo-funktionen slås til.

Nu kan du selv afprøve denne teknik, da Opera netop har frigivet en testversion af Opera 10 med Turbo-funktionen inkluderet. Vi har afprøvet den nye webbrowser, og man mærker hurtigt forskellen, hvis man er opkoblet med mobilt bredbånd, men savner de helt hurtige hastigheder med turbo 3G. Man oplever den største forskel, hvis siderne indeholder mange billeder – siderne indlæses betydeligt hurtigere, og billedkvaliteten forbliver nogenlunde den samme. Dog må man regne med at forskellige typer af Flash-indhold ikke altid vises korrekt.

Den nye testversion af Opera 10 med Turbo-funktionen kan hentes lige her. Da det er en testversion bør du dog være forberedt på, at rende i enkelte fejl hist og her.