Succesmobil: Motorola Razr V3 (2004)

Ingeniørtunge Motorola var pludselig blevet et teknologisk modehus, og man gjorde det ved at tage afstand fra selskabets – og alle andres – syn på, hvordan en mobil skulle se ud. Man rådspurgte ingen operatører, og projektet var længe hemmeligt, også for Motorola-ansatte, der ikke tilhørte den udvalgte arbejdsgruppe på omkring 20 ingeniører. Til et dagligt møde tjekkede man fremskridtene. Arbejdet skulle gå stærkt og blive succesrigt og blev tildelt store ressourcer. Udviklingen blev en konstant kamp mellem teknikere og formgivere.

Antenne måtte placeres i bunden af telefonen for at tillade det tynde format, og det fik en række konsekvenser, der blev til udfordringer for teamet. Resultatet blev en telefon, der var 53 millimeter bred, og den kom ud i butikkerne, selvom den, ifølge Motorolas interne bestemmelser, var fire millimeter for bred til at passe i en menneskelig hånd. Den afvigelse fra policyen lader Motorola-folket ikke til at have fortrudt.

Razr har solgt over 100 millioner eksemplarer, men ironisk nok er telefonen en vigtig årsag til det situation, selskabet befinder sig i i dag. For samtidig med, at Razr blev en succes, floppede alle Motorolas projekter, og den eneste vej frem var at lave Razr-varianter indtil kunderne rent faktisk blev trætte af dem. Men det må ikke overskygger den originale Razr, der er en af tidernes mobilklassikere.