Her er planen for Nokias og Sony Ericssons kommende smartphones
Planen for kommende lanceringer ligger på Symbians blog. Sony Ericsson har allerede fremvist Idou, men der kommer flere telefoner bygget på Symbian Foundations styresystem, primært baseret på Nokias Series 60.
I midten af 2009 skal funktionerne i den version, der kaldes Symbian ^2 lanceres, så den bliver tilgængelig sidst på året. Det er den version, som kommer i den nye Sony Ericsson Idou, så Sony Ericssons egne oplysninger om, at den kommer i årets 2. halvdel lader noget skuffende til at være sidst på året.
Symbian ^3 skulle være klar til præsentation i slutningen af 2009 og skulle være klar til lancering omkring sommeren 2010.
Også LG, Samsung og kinesiske Huawei kommer med mobiltelefoner med Symbian Foundation.
Symbian Foundation har selv publiceret tidsplanen og det lader til, at de vil lancere en ny version hvert halve år.