M1 dobler op for samme beløb
Kunder hos M1, som ringer mere end 50 minutter om måneden, kan nu glæde sig over, at M1 dobler tillægsabonnementet Gratis50 op.
Det går kort og godt ud på, at de kunder, som har abonnementet Gratis50, nu får mulighed for at ringe og sende dobbelt så mange SMS som tidligere.
Dobbelt Op er et tilvalg til kunderne og koster 32 kroner om måneden. Tillægsabonnementet er uden opkaldsafgift.
Kunderne har taget utrolig godt mod dette Gratis50, forklarer Mads Veiby, M1’s direktør:
-Men vi har set, at en del kunder har et større behov end det, vi giver dem, derfor har vi nu lavet en tilvalgspakke, forklarer han.
Mads Veiby har ikke overraskende store forventninger til Dobbelt Op og vurderer, at den vil gøre M1 endnu mere attraktiv for kunderne.