Opdateret software til HTC Touch Pro

HTC har netop frigivet en softwareopdatering til HTC Touch Pro, der retter op til flere fejl i softwaren, herunder fejl i kameraet og TouchFLO 3D.

Opdateret software til HTC Touch Pro

HTC har altid været flittige til at frigive softwareopdateringer til deres smartphones og nu er den taiwanske mobilproducent altså klar igen, denne gang med en opdatering til HTC Touch Pro.

Opdateringen skulle rette to fejl ved HTC’ TouchFLO 3D interface, bl.a. skulle telefonen ikke længere kunne fryse skærmbilledet, når den indlæser brugerfladen. Også telefonens kamera er blevet opdateret, hvilket nu betyder, at autofokus-funktionen skulle virke hele tiden, hvor den førhen kunne være ude af funktion i visse tilfælde.

Sidst, og formentlig mindst, har HTC rettet en fejl, der gjorde, at telefonen ‘frøs’ et kort øjeblik, når man afsluttede et telefonopkald.

Du kan læse meget mere om opdateringen og om, hvordan du kan opdatere din Touch Pro på dette link.