Gmail på vej til mobilen i en offline version
Den opdaterede Gmail skal altså kunne bruges både online og offline på brugernes mobiltelefoner. Det er selvfølgelig ikke muligt at hente og afsende ny post uden netforbindelse, men man kan få adgang til sin mailbox, hvorfra man så kan læse eksisterende mails, sortere og rydde op, skrive nye mails, så de er klar til afsendelse og så videre.
Så snart systemet så igen får netadgang synkroniseres din Gmail automatisk med onlineversionen. Systemet lagrer i øvrigt offline data i standarden HTLM5.
På Mobile World Congress demostrerede Google i onsdags kun det nye Gmail format på en iPhone 3G og på HTC Magic, der kører med Android. Det burde dog i teorien være muligt for enhver mobil med WebKit-baseret browser at bruge det nye Gmail. Telefoner, der bruger det system, tæller blandt andet Palms webOS og Symbian S60.