Første indtryk af Pradas anden mobil, LG Prada II

Fuldtastatur, turbo 3G og kamera med opløsning på 5 megapixel signalerer, at det her ikke bare er en telefon for dem, som vil være smarte uden egentlig at kunne bruge deres telefon til det helt store. Til at begynde med bliver man faktisk ret imponeret over telefonen. Måske er det faktisk næsten berettiget, at LG kræver omkring 5.000 kroner for en telefon som ikke engang er en smartphone.

Interfacet er både flot og brugervenligt. Tastaturet savner godt nok æ,ø og å, men LGs løsning på det problem er faktisk en del bedre end konkurrenternes. At telefonen ikke har nogen pen, og at der heller ikke synes at være behov for en, lover også godt. Ganske enkelt en god touchscreen-telefon.

Men efter at have manøvreret rundt på interfacet lidt længere føles det pludselig ikke helt så logisk længere. Visse faneblade fører ikke derhen, hvor man ville forvente, og for eksempel tager det utallige forsøg at komme til at rette datoindstillinger i kalenderen. Webbrowseren imponerer heller ikke. Derimod ser LG ud til at have fundet en ganske smart løsning, der gør, at mobilen kan bruges som modem til en computer. Det mangler dog endnu at blive testet, om man så får større glæde af telefonens turbo-3G ad den vej, ligesom vurdering af telefonens kamera også må vente til den endelige test.

Selvom man måske principielt kan være imod telefoner, der bruger deres varemærke som deres fremmeste salgsargument, må man sige, at Pradas andet forsøg på en mobiltelefon, virker som et af de mindst dårlige forsøg på at tage overbetaling for en telefon grundet dens navn. Telefonens stilrene og gennemarbejdede interface adskiller sig dog ikke synderligt ud fra mange af LGs egne telefoner og telefonen er ikke synderligt meget pænere end så mange andre telefoner på markedet.

Det kræver altså nok en vis forkærlighed for lige netop Prada, hvis telefonen skal være sin pris værd.