Facebook-mobilen kåret til årets bedste mobil, Nokia og HTC fik trøstepriser

Mobiltelefonen INQ1, som nybegynderen INQ Mobile står bag, vandt prisen i går aftes prisen for bedste mobiltelefon, da hele mobilbranchen delte priser ud på Mobile World Congress. Nokia og HTC måtte tage til takke med trøstepriser.

Facebook-mobilen kåret til årets bedste mobil, Nokia og HTC fik trøstepriser

Opkomlingen INQ vandt altså mobilbranchen egen pris for årets bedste mobil, noget overrasskende, når man tænker på, at også Nokia E71 og HTC G1 var nomineret. De fik i stedet trøsteprisen “highly commended”.

INQ1 kommer ikke til Danmark, men vi prøvede den for nogle uger siden, og det specielle ved telefonen er, at Facebook og andre sociale tjenester er integreret i systemet, så for eksempel telefonens kontaktliste opdateres fra en kontaktliste på Facebook. Læs mere om INQ1 her.

Der blev i alt uddelt 18 priser, først og fremmst til markedsføring og mobile tjenester. Nokia vandt prisen for “bedste mobile internettjeneste” med programmet Nokia Sports Tracker.

Nokia-boss Olli-Pekka Kallasvuo vandt også prisen for mest miljøbevidste mobilchef samt en markedspris for kampagnen "Nokia Urbanista Diaries".

BBC løb med prisen for bedste medietjeneste til mobilen med BBC iPlayer. Sony Ericsson gik tomhændet hjem fra messen, selvom de var nomineret for bedste medietjeneste med Playnow.