Nye paneler til Sony Ericsson X1
Med annonceringen af de fire nye paneler til X1, udvider Sony Ericsson igen udvalget af paneler, og ifølge producenten selv, agter man at fortsætte med at indgå samarbejder med kendte nyhedssites og onlinetjenester.
Det første panel kommer fra CNN, og er et nyhedspanel med mulighed for at få lokale nyheder vist på telefonen.
Det næste panel er resultatet af et samarbejde med Skype, og gør det muligt at hurtigt finde status på sine kontaktpersoner og ringe til dem fra panelet.
Mytopia hedder det tredje nye panel, og det er umiddelbart det første panel til spil. Med Mytopia kan man spille bingo og poker sammen med millioner af andre brugere.
Ind som det sidste panel, kommer ‘On the Road’-panelet, der med sine store knapper og et simpelt layout.gør det simpelt at komme til de vigtigste funktioner.
Siden lanceringen af Sony Ericsson X1 i fjerde kvartal 2008, har brugerne af telefonen downloadet mere end 420.000 paneler til telefonen, og der har været yderligere en halv million unikke besøgende på Sony Ericssons oversigt over paneler til telefonen.
De nye paneler vil blive tilgængelige på Sony Ericssons Fun&Downloads-side om kort tid.