Stortest: Bluetooth-headset til sniksnak på farten
Videnskaben har endnu ikke rigtig kunnet bevise, at mobilsnak uden headset kan riste hjernen, men det forhindrer nu alligevel ikke de kloge hoveder i at advare mod de eventuelle farer ved mobilstråling. Da det jo er bedre at forebygge end at helbrede, så er der to løsninger: Lad være med at tale i mobil eller brug et bluetooth-headset. Vælger man første løsning, kan man godt vinke farvel til sit sociale liv, så derfor skal man naturligvis vælge et bluetooth-headset.
Tjek vores bud ud på fem fede mono bluetooth-headset, der passer lige til din pengepung, Jabra JX20, Nokia BH-212, Sony Ericsson HBH-PV770, Plantronics Discovery 925 og Samsung WEP250.
De vigtigste funktioner i testen
Kom i gang
Det er aldrig særlig svært at komme i gang med et Bluetooth-headset, men alligevel e gør nogle det lettere end andre. Det er mest almindeligt, at headsettet først skal slukkes og så aktiveres med et ekstra langt tryk på on-knappen, eller ved at man holder en kombination af knapper inde.
Materiale og komfort
Et headset skal holde til dagligt brug, og der kan komme en del slidtage på ledninger og knapper. Derfor er det vigtigt, at man vælger alt efter, hvad man laver. Lette headset er typisk en fordel, når det gælder komforten, ellers kan gummidutter i forskellige størrelse være redningen.
Funktioner og batteri
De fleste mærker satser på sikre kort til deres monoheadset, så det er typisk klassiske og gennemprøvede funktioner, vi får. På den anden side bruger man også primært et bluetooth-headset til at besvare og føre samtaler med, og det skal bare fungere! Samtidig kan lang levetid være et must, specielt hvis man er meget ude.
Lyd
Lydkvaliteten består af to dele. Lyden i ens eget headset og lyden hos den, man taler med, det vil sige, hvor god mikrofonen er. Det hænger faktisk sjældent sammen med prisen
Smæk for skilling
Skal man vælge det til 1.000 kroner eller det til 250 kroner? Prisen på et bluetooth-headset kan variere utrolig meget, det er primært materialet der afgør det. Et billigt headset kan nemlig sagtens have god lyd.
Læs testen her!