Nyt Microsoft-patent kan gøre computeren overflødig

Microsofts nye patent "Smart Interface System for Mobile Communication Devices" skal fungere som en docking station til din mobil, sådan at den lettere kan bruges til en række af de opgaver, du ellers bruger PCen til.

Nyt Microsoft-patent kan gøre computeren overflødig

Ikke mindst de nyere smartphones kan principielt sagtens løse mange af de opgaver, som computeren normalt bruges til allerede i dag. E-mails, internetsøgninger og tekstbehandling ligger for eksempel alt sammen fint inden for rammerne af, hvad en nyere telefon kan overkomme i forhold til processorkraft og lignende. De helt store fordele ved brugen af computer til den type opgaver findes nærmere i for eksempel den langt større skærm, og det langt mere brugervenlige tastatur, der normalt følger med PCen.

Hvis Microsoft får færdigudviklet deres nye patent, kan det imidlertid være fortid. Patentet udgør nemlig en slags docking station til mobilen, som så ad den vej kan tilsluttes et fuldtastatur, skærm, TV, printer, højttalere, kamera og så videre. Dermed vil telefonen langt lettere kunne overtage en række af de dagligdags opgaver som computeren i dag bruges til – PCen vil altså på en række områder blive overflødig.

Da patentet først lige er kommet i hus, vides det endnu ikke, om det kommer i masseproduktion.