Katastrofe-tal fra Nokia

Regnskabet fra Nokia for 4. kvartal er offentligjort. Og det er ikke flotte tal, som den finske mobilkæmpe kan fremvise. Der er stort set tale om en halvering i driftsresultatet. I hvert fald i forhold til analytikernes forventninger.

Katastrofe-tal fra Nokia

Krisen krader i mobilbranchen. Nu venter Nokia at antallet af solgte mobiltelefoner vil falde med 10% i 2009 i forhold til 2008. Det til trods venter Nokia at hente markedsandele.

Men det er ikke, hvad man kan læse af Nokias kvartalsregnskab, som de netop har fremlagt. Her taber mobilkæmpen nemlig hele 3% markedsandele. Fra 40% til 37 % kvartal mod samme kvartal året før. Og hvis man blot kigger i Q3, så tabte man fra Q3 til Q4 et enkelt procent point. Der er ingen tvivl om, at Nokia har ventet alt for længe med at lancere mobiltelefoner med touch-teknologi. Det rammer dem nu.

Hvis man kigger på antallet af solgte enheder, falder antallet af solgte Nokia mobiler ganske kraftigt. Fra 133,5 millioner mobiler i Q4-2007 til 113,1 millioner mobiler i Q4 2008. Et fald på hele 15,3%.

Det var især devices and services-divisionen, som ikke forløber efter planerne. Her står Nokia tilbage med et driftsresultat på 766 mio. euro., hvor analytikerne havde ventet 1341 mio. euro. Så der er smæk til Nokia aktien i dag på børserne.