1 gigahertz på vej til mobilen
Dagens mobiltelefoner kan lidt af det hele, og de er efterhånden mere små computere end bare mobile telefoner. For at kunne klare opgaver som internetsurfing og musik- og videoafspilning kræves det naturligvis, at processoren i mobilen er tilstrækkelig kraftfuld. Og til de større og større krav, der sættes til mobilernes kunnen, desto hurtigere skal processoren naturligvis også være.
Derfor har amerikanske Marvell, der i 2006 købte Intels afdeling for mobile processorer, netop præsenteret en ny processor på hele 1 gigahertz. Den nye processor har navnet PXA168, og den er tiltænkt for eksempel fremtidens smartphones, der skal kunne klare at håndtere mange krævende programmer på én gang.