Palm klar med Nova på torsdag
Den nye telefon, som Palm eftersigende skulle lancere på torsdag på CES-messen, har det nye styresystem Nova. Derudover har det skyde-tastatur af typen QWERTY.
Der er meget lidt info om Nova og telefonen som sådan, men systemet bliver beskrevet "fantastisk", skriver websitet CrunchGear. Det oplyses, at Nova i hvert fald har Palm-standarderne til kalender, e-mail og kontakter, mens telefonen bliver beskrevet som "iPhone-lignende". Det er der dog så mange smartphones, der bliver, så man skal nok ikke lægge for meget i det udsagn.
Under alle omstændigheder kan denne Nova-smartphone blive afgørende for Palms fremtid, da Palm har mistet markedsandele til især iPhone og Blackberry. På ét år er Palms omsætning faldet med 45 procent og seneste regnskabstal viser tab på godt 500 millioner dollars, ifølge Financial Times.
Ifølge finans-avisen har Palms største aktie-ejer, Elevation Partners, dog fornylig sprøjtet 100 millioner dollar ind i firmaet for at mane salgsrygter til jorden.