Det bedste bluetooth-headset – supertesten!
6/6
Nokia BH-903 Stereo
Pris: 1.200 kroner
www.nokia.dk
Æsken er mærket med "N-series", men BH-903 passer naturligvis også til andre mobiler med A2DP – det der også kaldes stereo-bluetooth. Selve enheden er tynd og har et godt Oled-display, der viser ur, sangtitel, navn på den tilsluttede mobil og meget andet. Et problem med trådløse høretelefoner er, at man ikke kan bruge mobilens FM-radio, men det har Nokia løst ved at bygge radio ind i headsettet. Der er en komplet opsætning af knapper til at styre afspilleren, og volumen reguleres ved, at man stryger fingeren omkring "tastaturet".
Høretelefonerne er af den klassiske snegle-type, der ikke dækker hele øret, men lyden er alligevel fyldig og god. Derimod er pasformen ikke helt så god som hos in-ear-telefoner, men det er ikke et stort problem. De tekstilklædte ledninger bidrager til en høj kvalitetsfornemmelse. En mikrofon med svar- og mute-knap findes på ledningen, og samtalelyden er den bedste blandt stereoheadsettene.
For: FM-radio. God lyd til både samtale og musik
Imod: Intet særligt
Konklusion: Dette headset syner ikke af meget til en pris på cirka 1.200 kroner, men man får masser af kvalitet for pengene.
5/6
Samsung SBH600 Stereo
Pris: 1.200 kroner
www.samsung.dk
Testens næststørste høretelefoner efter Sony DR-BT50. Musiklyden er rigtig god, selvom den rigtig dybe bas udebliver. Der er også en line-indgang, hvis man vil lytte til musik fra en kilde, der ikke er A2DP-kompatibel – det er smart, for så kan man bruge den til mange andre mobiltelefoner, der ikke kan håndtere stereo-bluetooth.
Høretelefonerne er udstyret med ekstra mikrofoner, der ifølge specifikationerne skal bortfiltrere forstyrrende lyd fra omgivelserne, men forskellen på lydkvaliteten er ikke særlig stor, hvad enten funktionen er slået til eller fra. Det er den mere mekaniske afskærmning, der gør det bekvemt at lytte til musik med SBH600. Knapperne til musikafspilleren har en god størrelse og er lette at komme til, selv når høretelefonerne sidder på hovedet.
Samtalelyden for modparten er helt i klasse med et almindeligt mono-headset – en god karakter for denne type høretelefoner.
For: God musiklyd. Line-indgang.
Imod: Intet særligt.
Konklusion: Et godt allround-headset til både musik og tale – så skal man bare kunne leve med størrelsen!
4/6
Sony DR-BT50
Pris: 1.500 kroner
www.sony.dk
Et par rigtig seriøse høretelefoner – stort format og stor lyd. Tætsluttende høretelefoner kan være varme at have på for længe af gangen, men Sony lader til at have valgt gode materialer, og det bliver aldrig hedt om ørerne. Vægten er ubetydeligt højere end for tilsvarende høretelefoner med ledning, men batteritiden er alligevel rigtig god. Der er desværre ikke noget display, der forklarer betjeningen, og det viser sig at være lidt indviklet at koble høretelefonerne til en ny mobil.
Med manualen ved hånden løser det sig dog ganske let. Indstillingerne til musikafspilleren sidder let tilgængelige på undersiden af højre høretelefon. Sony kunne godt have ofret en bedre mikrofon. Samtalelyden hos modparten er ikke katastrofalt dårlig, men heller ikke bedre end, hvad monoheadset til 200 kroner præsterer, hvilket er trist.
For: Musiklyd i topklasse
Imod: Middelmådig mikrofon
Konklusion: Ønsker man først og fremmest et headset til musik, er dette suverænt – det bedste i testen – desværre trækker det en del ned, at lyden til samtale er dårlig.
4/6
Sony DR-BT160AS Stereo
Pris: 1.000 kroner
www.sony.dk
Sonys løbehøretelefoner føles rigtig futuristiske, men er samtidig enkle at komme i gang med. Separat knap til kobling til mobil og et logisk joystick, placeret bag det ene øre, gør det let at tilslutte og styre musikafspilleren. Headsettet er vandtæt, så regnvejr er ingen hindring. Elektronik og batterier sidder i ørebøjlen, hvilket gør, at headsettet sidder udmærket på de fleste måder. Det duer dog ikke under en cykelhjelm.
Selve øresneglene er af in-ear-typen og leveres med et sortiment af propper i forskellig størrelse. Lydkvaliteten er god, men der er et stykke op til rigtig topklasse. Kvalitetsfornemmelsen er høj med detaljer i metal, og opladerstikket beskyttes af en gummiklap. Værd at notere er, at headsettet fra Sony ikke fungerer med oplader fra Sony Ericsson, hvilket havde været logisk.
For: Sidder godt, også når man bevæger sig
Imod: Intet særligt
Konklusion: Det har et design ud over det sædvanlige og er specielt godt til den aktive sportsudøver. God lyd og brugervenligt.
4/6
Sony Ericsson HBH-DS205 Stereo
Pris: 500 kroner
www.sonyericsson.dk
Et stereoheadset i cylinderformat. Leveres med klassiske øresnegle med metalgitter og gummikant. De høretelefoner med lignende udseende, der til tider leveres med Sony Ericssons mobiler, plejer ikke at imponere, men her får vi både god lyd og udmærket tryk i bassen. Hverken lyd eller pasform er lige så god som hos mærkets in-ear-telefoner, men bedømmelsen bliver alligevel acceptabel. Headsettet oplades med Sony Ericssons standardoplader.
HBH-DS205 kan skifte sang i musikafspilleren ved, at man holder volumenknappen inde, men man kan ikke spole i en sang, hvilket er en unødvendig begrænsning og besværligt sammenlignet med separate knapper. Enheden er let og har en god klemme til tøjet. Mikrofonen har god vinkel og følsomhed, men den skal sidde på et godt sted på tøjet, hvis modparten skal høre, hvad du siger.
For: Standardstik til høretelefoner
Imod: Begrænsede muligheder for at styre musikafspilleren
Konklusion: Prisen er i den lavere end, og det spiller ind på brugervenligheden. Accepteret lyd, der dog ikke imponerer.
Se her, hvordan vi testede.