3 i nyt samarbejde om unikke annonceoplevelser

3 indgår nu et samarbejde med JumpTap, der skal åbne øjnene op for de fordele, der er ved mobil markedsføring. Målet er at skabe unikke annonceoplevelser.

3 i nyt samarbejde om unikke annonceoplevelser

Mobiltelefonen er blevet en vigtig medieplatform, der giver mulighed for at nå mobilkunderne med relevante budskaber på det rette tidspunkt, mener mobiloperatøren 3. Annoncører kan nemlig komme ud til brugerne via mobilen i en grad, der ikke er set før, for eksempel ved konkurrencer.

JumpTap, der arbejder med markedsføring og søgefunktioner til mobilen, får til opgave at assistere 3’s annoncører med innovative kampagner, så de når effektivt ud til 3’s kundebase og dermed optimerer værdien af den mobile markedsføring.

Dan Olschwang, CEO for JumpTap, kalder 3 for "en innovator inden for den mobile sfære":

– De har en attraktiv kundebase, der responderer godt på mobil annoncering – det vidner tidligere kampagner om, uddyber Dan Olschwang.

3 har valgt at indgå partnerskab med JumpTap, fordi de har mange års erfaring med at skabe unikke annonceoplevelser, forklarer Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3:

– Annoncørerne er for alvor begyndt at få øjnene op for de fordele, der ligger i markedsføring på den mobile platform, og vores samarbejde med JumpTap skal realisere dette potentiale, siger Stine Green Paulsen.