HTC klar med fejlrettelse til Touch HD

Selv de bedste mobiler kan have fejl, og dette gælder åbenbart også HTC's Touch HD. HTC er dog allerede klar med en rettelse af fejlen.

HTC klar med fejlrettelse til Touch HD

Der er efterhånden ikke den funktion, der ikke er indbygget i en moderne mobil. Og når det drejer sig om HTC’s Touch HD, som er en af markedets mest avancerede mobiler, er dette endnu mere sandt. Derfor er der naturligvis også større mulighed for, at en fejl sniger sig forbi HTC’s egne testere. Og det har der gjort.

HTC Touch HD skulle nemlig have en fejl, der kan gøre, at touch-skærmen ikke reagerer i 3-5 sekunder i programmer, der netop gør meget brug af den trykfølsomme skærm. Heldigvis har HTC allerede lokaliseret problemet, og er således allerede nu klar med et såkaldt hotfix, der skulle løse problemet.

Du kan finde hotfixet og en vejledning til at installere det på linket herunder.