Mobilkunder: Telmore og Bibob er bare bedst!

Opdateret i dag kl. 14.46: Telmore viser igen igen, at de bare er det bedste mobilselskab, når det gælder kundetilfredshed, og topper endnu engang kundetilfredshedlisten i seneste undersøgelse hos telepristjek.dk. Listen mangler dog flere selskaber, blandt andet Bibob, der ifølge trustpilot.dk har endnu højere kundetilfredshed end Telmore.

Mobilkunder: Telmore og Bibob er bare bedst!

TNS Gallup måler hvert halve år kundetilfredsheden i hele mobilbranchen, og Telmore har toppet listen for sjette år i træk. Seneste tal fra telepristjek.dk giver endnu er klar kundedom: Telmore er bare bedst, når det gælder kundetilfredshed.

5.359 danskere bedømte 13 teleselskaber og Telmore fik et snit på 4,293, når det gælder den samlede vurdering, med overvejende tilfredse kunder.

I top-5 finder vi desuden CBB, DebitelSolo, Mtel og Unotel.

I bund-5 finder vi Debitel, Telia, M1, 3 og Tele2. M1, 3 og Tele2 er de eneste tre selskaber med overvejende utilfredse kunder.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Det er dog ikke alle selskaber, der er med i undersøgelsen hos telepristjek.dk. Blandt andet mangler Bibob, der hos trustpilot.dk scorer en kundetilfredshed på 9.7 point ud af 10 mulige. Heller ikke et selskab som Happii er med i telepristjek.dk’s undersøgelse. Hos trustpilot.dk scorer de dog kun 6.2 point ud af 10 mulige.

Årsagen til, at selskaber som Bibob og Happii ikke er med på listen, skyldes, at de ganske enkelt ikke har eksisteret længe nok til opfylde kriterierne. Telepristjek.dk’s undersøgelse af kundetilfredshed sker løbende, og når der er indsamlet tilstrækkelige data vil resultaterne blive offentliggjort.

Manden bag telepristjek.dk, Nicolas Fredriksen, har i øvrigt ingen tiltro til objektiviteten på trustpilot.dk, og kalder sitet for et “gabestok-site”, hvor selskaberne kan sidde og give sig selv gode karakterer.