Google med multi-touch
Selv om vi ikke kan få glæde af den første mobil med Google Android herhjemme, så kan man stadig synes det er en rigtig spændende mobil. Dog har den nogle punkter, der hiver den lidt ned fra de højere lag. Blandt andet har den intet indbygget jackstik til hovedtelefoner, og så har den ikke multi-touch, som Apple iPhone.
Men det sidste er der nu lavet om på. En udvikler ved navn Ryan Gardner har lavet en applikation til mobilen, hvor man kan benytte sig af to fingre til navigationen. Det er stadig en meget lille begyndelse, men mulighederne er der.
Se videoen her, og se hvordan en T-Mobile G1 ser ud med gule og røde prikker.