Mere trådløs lyd med MBS-900

Sony Ericsson har nu lanceret endnu en trådløs højtaler ved navn MBS-900, der denne gang har fået et lille display.

Mere trådløs lyd med MBS-900

Sony Ericsson holder fast i, at der er et marked i trådløse højtalere. I hvert fald sender de endnu en gang en højtaler ud i de danske butikker uden de helt store fornyelser.

I forbindelse med MTV Europe Music Awards i går aftes har Sony Ericsson sendt en pressemeddelelse på den nye MBS-900, der er en rund højtaler, der kan afspille musik over Stereo Bluetooth. Udover 2.1 audio har MBS-900 også et lille OLED-display, der viser kunstner og musiknummer.

Højtaleren kommer først på markedet en gang i begyndelsen af det nye år, og desværre er der endnu ikke oplyst nogen pris. Deres seneste MBS-200 koster omkring 600 kroner, så et bud ville være i den prisklasse.