7 nye ultra billige Nokia-mobiler
Nokia 7100 Supernova er en udvidelse af Supernova-serien. Udover at være farverig har den FM-radio og et 1,3-megapixelkamera. Den understøtter Share on Ovi og andre fotodelingssider samt den nye Mail on Ovi. Den har også web browser.
Nokia 7100 Supernova forventes i handlen i fjerde kvartal af 2008 og har en forventet salgspris på cirka 75 euro uden moms, svarende til cirka 560 kroner.
Nokia 5130 XpressMusic har dedikerede musiktaster, musikafspiller, FM-radio og et standard 3,5 mm lydstik til hovedtelefoner. Den har et 2-megapixelkamera og understøtter tjenester som Share on Ovi og Mail on Ovi.
Den forventes i handlen i første kvartal af 2009 til en pris på cirka 670 kroner.
Nokia 2320 Classic, Nokia 2323 Classic og Nokia 2330 Classic understøtter Mail on Ovi og Nokia Life Tools. Derudover har Nokia 2323 Classic en FM-radio med optager og en internetbrowser.
Alle tre forventes i handlen i andet kvartal 2009. Nokia 2320 Classic og Nokia 2323 Classic skulle få en pris på cirka 300 kroner, mens Nokia 2330 Classic forventes at få en pris på cirka 375 kroner.
Nokia 1202 og Nokia 1661 er udviklet specifikt til folk i landsbysamfund og indeholder standard features som lommelygte, udvidet batterilevetid, høje ringetoner og en telefonbog med plads til op til fem forskellige brugere.
Nokia 1661 har desuden indbygget radio.
Nokia 1202 forventes i handlen inden årets udgang til en pris på cirka 190 kroner, mens Nokia 1661forventes i handlen i første kvartal 2009 til en pris på cirka 225 kroner.
Alle priser er uden moms, og det er endnu ikke fastlagt, hvilke modeller der vil blive tilgængelige på det danske marked. Dog står det klart, at Nokia 1202 ikke kommer ud på det europæiske marked.
Læs mere om Nokias nye tjenester til udviklingslandene her.