Her er en bedre Omnia
Som mobilnørd skulle man uden tvivl bosætte sig i Korea. Der går udviklingen ikke langsom, og der kommer stort set en ny mobil på gaden hver dag. Herhjemme i Danmark går det en smule mere trægt, men vi er heldigvis heller ikke helt bagud.
Senest får vi Samsung Omnia at se denne uge i de danske butikker, men Korea har allerede lavet en forbedret opfølger ved navn T*Omnia.
Udover de samme specifikationer som Windows Mobile 6.1, HSDPA med 7,2 Mbit/s, 5 megapixel og TouchWiz brugerfladen, så kommer mobilen med en skærm på 800 x 480 pixel, hvor Omnia i de danske butikker har 400 x 240 pixels. Ligeledes kommer den med DMB-tv-tuner, så man kan se fjernsyn.
Netop den sidste tilføjelse resulterer desværre også i, at Samsung T*Omnia næppe kommer på det danske marked. Men man har da lov til at ønske sig til Korea i stedet.