En smart telefon
– Styr på koderne
Program: MobileKnox + DesktopKnox
Funktion: Sikkerhedssystem
Til: Java
Pris: 90 kroner
Hjemmeside: www.mobileknox.com
Download mobil: m.youpark.com
Som læser af Mobil er du med garanti mere end almindelig aktiv på nettet, både fra pc og mobiltelefonen. De kloge siger, at man skal bruge forskellige brugernavne og kodeord for hvert sted, der kræver brugernavn og kodeord for at kunne få glæde af dem. Derfor har mange rigtig mange brugernavn og kodeord at holde styr på. Med programmerne MobileKnox og DesktopKnox kan du lade hjernen slappe lidt af. De sikrer nemlig alle dine mest følsomme kodeord og login-navne, som du bruger i dagligdagen til dankort og nettet. Tast ind på din computer, og synkroniser med mobilen, så kan ingen få adgang til dine kodeord og brugernavne.
– Info om alt!
Program: Mesa Info Booth
Funktion: Nyhedsopdatering
Til: Java-mobiler
Pris: 120 kroner
Hjemmeside: www.lightower.org
Download mobilt: m.youpark.com
Med Mesa Info Booth kan du i den grad gøre din mobil til omdrejningspunkt for al den viden, du bare skal have løbende i hverdagen. Få info om vejret, nyheder og børstal, få adgang til ordbøger og lommeregner til drikkepenge, få flystatus, omregner af størrelse til tøj og sko og spil og RSS-feeder.. En portal til et mobilunivers, du bare ikke kan være foruden, hvis du ikke vil tabes bag en infovogn.
– Snak løs
Program: Eqo Mobile
Funktion: Chat, beskeder og billigere udlandssamtaler
Til: Java-mobiler
Pris: Gratis program, betaler for datatrafik og lokalsamtaler
Hjemmeside: www.eqo.com
Download mobilt: m.eqo.com
Eqo kan være mange ting. Først og fremmest er det et lille program, der gør, at du kan ringe billigere til udlandet. Men man kan også chatte i tekstform, og du kan logge ind på for eksempel det almindelige Windows Messenger via Eqo. Samtaler er dog hovedsagen, og der udnytter Eqo det faktum, at der i mange mobilabonnementer indgår et stort antal minutter til samtale. Det kobler en lokalsamtale op og sender så samtalen billigere via internettet til slutdestinationen i det land, du skal ringe til.
– Bedste webmail mobiliserer
Program: Gmail
Funktion: E-mail i mobiltelefonen
Til: Java-mobiler
Pris: Kun datatrafik
Hjemmeside: www.gmail.com
Download mobilt: m.gmail.com
Din mobiltelefon har sikkert allerede en lille e-mailklient indbygget, så hvorfor skaffe endnu et program til at læse e-mail i mobilen? Først og fremmest skal du bruge Gmail, men gør du det, er den her Java-klient rigtig god. Der er masser af genveje, der gør, at du kan nå de mange funktioner uden at klikke dig gennem menuerne. Søgefunktionen gør også, at du altid har alle gamle mail lige ved hånden.
– Flot filmarkiv til afslapning
Program: Youtube
Funktion: Vise og uploade film i mobilen
Til: Et fåtal Java-mobiler
Pris: Kun datatrafik (kan blive dyrt)
Hjemmeside: www.youtube.com
Download mobilt: m.youtube.com
Mange har sikkert opdaget Youtube som underholdning på nettet. Her er der mange sjove klip at fordrive tiden med, men ikke alle ved, at klippene også er tilgængelige i mobilen. Java-programmet fra Youtube gør det lidt enklere og frem for alt flottere at se på de videoklip, man ønsker at se, end hvis man i stedet skulle surfe via den mobiltilpassede hjemmeside, hvor klippene også kan ses.
– Blog frit fra mobilen
Program: Shozu
Funktion: Upload billeder og film fra hjemmesider, samt abonnement på indhold
Til: Java-mobiler
Pris: Kun datatrafik
Hjemmeside: www.shozu.com
Download mobilt: m.shozu.com
Vil du sende billeder og film direkte fra mobilen, spærrer mobilproducenterne dig nogle gange inde i en særlig tjeneste. Sony Ericsson har samarbejde med Blogger, og Nokia har foretrukket Flickr. Med Shozu kan du selv vælge og desuden spare lidt dataomkostninger samtidig. Dine uploads gemmes hos Shozu, og hvis du skal sende et billede til to destinationer, skal det kun overføres via mobilnettet en gang.