Nokia taber milliarder

Tredje kvartal i år har været hård for det finske selskab, der netop har annonceret deres regnskab. Et regnskab, der viser nedgang i både indkomst, salg og markedsandele, men Nokia forventer stadig en fremgang i 2008.

Nokia taber milliarder

Nokia har for nylig annonceret deres kvartals regnskab, der ikke helt viser positive tal. Deres indkomst er faldet med hele 30 procent i det tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at de har tabt over 3,5 milliarder kroner, hvor deres overskud i år "kun" har været på 8,12 milliarder kroner i forhold til 11,63 milliarder kroner sidste år.

Tabet skyldes en nedgang i salget på 5,1 procent, og direkte overført betyder det, at Nokia nu mister 2 procents markedsandele. De går fra 40 til 38 procent.

Men trods den dystre finans-udsigt regner Nokia stadig med en lysere fremtid, hvor de i det kommende fjerde kvartal vil beholde deres nuværende markedsandele.

Det kan muligvis ses i lyset af, at i dag går Nokia i luften med deres Nokias Comes With Music i Storbritannien, hvor Nokia 5310 XpressMusic vil være den første mobil med musiktjenesten.