Gigantisk smartphone til bilen

Den har samme funktioner som en smartphone, men vejer over to kilo, og er lavet til at blive monteret i en bil.

Gigantisk smartphone til bilen

Når man ser på størrelsen og vægten, skulle denne smartphone være hentet direkte fra mobiltelefonernes barndom. Med en vægt på over 2 kilo og mål på 24 x 23 x 5 centimeter, er Motorola V6096 ikke noget man putter i lommen.

Det er nu heller ikke tanken, da den skal fastmonteres i en bil. Der skal den fungere som en central enhed til samtaler, navigering og datakommunikation. Specielt de muligheder som enhedens data-opkobling, skal overbevise erhvervskunderne om at montere dette to-kilos-apparat i deres firmabiler.

Den kan nemlig kobles op med resten af bilen, og på den måde sende oplysninger om alt lige fra temperatur i lastrummet til kilometertal tilbage til kontoret. Desuden kan man bruge Bluetooth-tilslutning for at udnytte eksternt tilbehør som stregkodelæser eller en lille håndcomputer til elektroniske signaturer, når man leverer pakker.

På trods af at den skal sidde i bilen, er den stadig beskyttet mod ydre påvirkninger. Den påvirker blandt andet kravene for IP64-klassementet, der betyder, at den er beskyttet mod støv, vand og stød.

Opkoblingen til internettet sker via Wlan, Turbo-3G eller almindelige GPRS. Styresystemet er Windows Mobile, hvilket så også betyder, at man kan ringe både almindeligt eller via IP-telefoni.

Skærmen er trykfølsom og på 6,5-tommer med en opløsning på 640 x 480 pixels. Motorola V6096 skulle være ude i butikkerne i løbet af det fjerde kvartal i år, hvor prisen endnu er ukendt.