Acer snart klar med egne mobiltelefoner
Vi har allerede set computerfirmaer som Apple, Asus og Gigabyte gøre deres indtog på mobilmarkedet, og tidligere i år meldte også Acer med deres overtagelse af smartphone-producenten E-TEN klart ud, at de også vil have en bid af det kæmpestore globale mobilmarked.
Der er efterhånden et halvt års tid siden, at Acer overtog E-TEN, men vi har stadig ikke set nogen mobiler med Acer-mærket. Ifølge Acer selv, sker dette dog snart. Senior corporate vice president hos Acer, Jim Wong, siger nemlig, at Acer vil lancere deres første smartphones i første kvartal af 2009, og at Vesteuropa og Rusland vil være de første markeder til at få glæde af Acers første modeller.