Officielt nyt om Android-mobilen
Så er der kommet officielt billede af G1 Android fra operatøren T-Mobile. Med en sort farve i forhold til den hvide skal det nok blive spændende hvad det hele skal ende med senere i dag.
Desuden er der kommet endelige specifikationer på mobilen. Den har et 480 x 320 HVGA skærm, selvfølgelig 3G, GPS og et 3,1 megapixelkamera, ifølge Engadget. Derudover skulle den være udstyret med 8 GB hukommelse og skulle klare 5 timers taletid og 130 timers standby, der ikke virker af meget.
Underligt nok har den mangler som iPhone, som blandt andet ingen video-optager, og så er der ikke Stereo Bluetooth. Det kræver en Gmail-konto, og den vil i første omgang ikke blive solgt uden for T-Mobiles amerikanske 3G-dækning. Og det er muligt at se flere officielle billeder af G1 via linket forneden.
Inden denne opdatering kunne vi fortælle om bloggeren Rizzn, der har spottet billeder af HTC Dream ”in the wild", som han skriver, og han har fået dem fra "super hemmelige spioner hos Google."
Om der så virkelig er tale om den endelige version, må vise sig senere i dag, når T-Mobile præsenterer den officielt senere i dag, men under alle omstændigheder ligner den T-Mobiles tidligere model Sidekick. Viser det sig virkelig at være tilfældet, så presser spørgsmålet sig på, om Dream ikke nærmere burde være døbt Nightmare, for Sidekick er ærligt talt ikke nogen designdrøm.