Headsettet til Jules Verne

Har du en svaghed for gammel science fiction som Jules Verne og Edgar Rice Burroghs, og fascineres af den teknik man brugte i 1800-tallet? Så er du ikke alene. Kunstneren Nicrosin har nemlig designet et Bluetooth headset - som HG Wells ville have forestillet sig det.

Headsettet til Jules Verne

Det kaldes for steampunk, og regnes som en undergenre af science fiction. Det en genre der udgår fra det tidlige science fiction, som Tarzan-forfatteren Edgar Rice Burroghs bøger om John Carters eventyr på Mars og HG Wells, Klodernes Kamp. I filmens verden er det film som Wild Wild West med Will Smith og Terry Gilliams Brazil.

Hvis man interesserer sig for det, vil man også kunne lide et headset, kunstneren Nicrosin har lavet. Han har lavet et headset i bedste 1800-stil med tandhjul, messing og det hele.

Desværre er Bluetooth-headsettet en attrap, og der findes ingen versioner til at købe. Man kan kun håbe, at nogle producenter vil tage ideen til sig, og gøre det til virkelighed.

Du kan finde flere billeder af headsettet fra 1800-tallet lige her: http://www.flickr.com/photos/nicrosin/