Android allerede inden oktober
HTCs mobil med Googles styresystem Android bliver ifølge det amerikanske nyhedsbureau Dow Jones allerede præsenteret for første gang i slutningen af september. En ledende medarbejder i HTC har bekræftet nyheden på Dow Jones, der fortæller, at mobilen er bygget og klar, skriver Wall Street Journal.
Mobilen skal inden årets udgang produceres i et antal mellem 600.000-700.000 enheder. Google samarbejder ud over HTC med 32 andre partnere omkring udviklingen af Android i Open Handset Alliance.
Umiddelbart kan Wall Street Journal yderligere oplyse, at vi skal regne med en mere formel annoncering på den kant tirsdag den 23. september. Så måske ved vi meget mere end vi gør nu i næste uge.