iPhone bliver multiplayer-spillemaskine

Det skulle nu blive muligt at spille mod vennerne på enten deres PC, konsol eller mobiltelefon på en multiplayerplatform. Den seneste i rækken til at komme på platformen er Apple iPhone.

iPhone bliver multiplayer-spillemaskine

Firmaet Exit Games har udviklet en multiplayer-platform, kaldet Neutron, som gør det muligt at spille mod vennerne over hele verden på kryds og tværs af konsoller, PC’er og mobiltelefoner. På den måde er man ikke længere afhængig af at eje de samme maskiner, men i stedet kun afhængig af at købe de samme spil. Og iPhone er den sidste tilføjelse til den kompatible-spillefamilie.

Exit Games er i øjeblikket i gang med at BETA-teste iPhone-systemet, så vi må forvente at der kommer en officiel udgivelsesdato inden længe. Du kan holde øje med udviklingen, spil og nyheder om Neutron på exitgames.com.