Smart bilholder til iPhone
Så er det godt nyt til de nu 2.700 nye ejere af iPhone 3G herhjemme i Danmark. Mobilholder-producenten Brodit vil fra i morgen sætte deres nye holder til netop iPhone til salg.
Prisen på den nye holder er 325 kroner, men kræver dog samtidig eksisterende Brodit-holder, der kan købes for 250 kroner plus moms. Foreløbig kan den kun købes gennem Teleonline.dk, da Telia ikke har villet tage imod henvendelser fra Brodit.
– Jeg har prøvet at kontakte Telia flere gange omkring salget af vores holder, men de er som lukket land, siger Flemming Maiborg fra Maiborg MTS, der distribuerer holderne her i Danmark.