To små USB-modems fra 3
Der skal vist ikke herske nogen tvivl om, at mobilt bredbånd er ved at blive en stor forretning. Selskabet 3 har længe set mulighederne, og er derfor også lidt længere fremme i udviklingen.
Nu smider de så to nye USB-modems på markedet med udvidet funktionalitet. Der er tale om modellerne fra Huawei E196 og 180.
Både Huawei E169 og 180 har fået plads til MicroSD-kort, så USB-stickene kan bruges som kortlæser, og på den måde kan man gemme filer direkte på stickene. Desuden er det også muligt at tilslutte en ekstern antenne til E169 for på den måde at gøre signalet stærkere.
Derudover er Huawei 180 nu blevet til verdens mindste USB-modem, hvor den kan vippes i lodret position, så den ikke risikere at knække. Businesskunder kan ligeledes udnytte højere upload-hastigheder på op til 2,0 Mbit/s.