Lækre etuier fra Crumpler til iPhone
Crumpler har 16 år på bagen. Og lige fra dag ét har det været Crumplers mission ikke at designe produkter som alle andre. Fotoentusiasterne har taget taskerne til sig, og Mac-brugerne har igennem længere tid kunnet købe neopren-tasker til deres MacBooks.
De nye etuier, som Crumpler nu lancerer til iPhone og iPod Touch er af læder. Rigtig læder vel at mærke. De er forede indvendige, så din iPhone ligger godt beskyttet. Og så er de samtidig drønsmarte.
Modellen fås i fire farvevarianter og koster 249 kroner. Se mere om etuiet på linket herunder.