Ny Opera-browser udkommer i morgen
Egentlig skulle den være frigivet i går, men da holdet bare Opera Mobile fandt nogle fejl, der skulle rettes, er udgivelsen blevet udskudt til i morgen, den 17. juli. Den nye version af Opera Mobile har versionsnummeret 9.5, og den har været ventet spændt siden den første tidlige udgave blevet vist frem på Mobile World Congress tilbage i februar.
Det er dog kun Opera Mobile 9.5 til Windows Mobile, der bliver udgivet i morgen, og Symbian-fans må således vente lidt længere på at prøve den nye internetbrowser. Desuden er det heller ikke den helt færdige version, der kommer ud i morgen, men kun en såkaldt beta. Da holdet bag Opera Mobile alligevel har valgt at udgive den, må man dog forvente, at den virker acceptabelt, selvom småfejl selvfølgelig stadig kan være til stede i programmet.