Verdens største mobilselskab klar til iPhone
Apple har i lang tid diskuteret med China Mobile Communications Corp om at få iPhone på det kinesiske marked. Hidtil har China Mobile sagt nej fordi Apple ville have del i overskuddet fra samtaleafgifterne. Det krav har Apple nu frafaldet og der forhandles dermed seriøst om at bringe iPhone til Kina.
China Mobile Communications Corp har mere end 500 millioner kunder på sit mobilnet, deriblandt 400.000 oplåste iPhones, og er dermed verdens største mobilselskab.
En analytiker fra Gartner påpeger, at Apple først vil lancere den gamle 2G iPhone i Kina, da EDGE-mobilnettet er langt bedre udbygget end 3G-nettet.
En officiel frigivelse af iPhone i Kina ventes i slutningen af året.