Gameloft kåret som verdens bedste mobilspiludgiver
Spil på mobilen kan blive en af de helt store ting i fremtiden. Blandt andet satser Nokia på deres nye spilplatform N-Gage, ligesom Apple også ser ud til at gøre masser af spil tilgængelige via iTunes til både den gamle og den nye iPhone, når den nye softwareopdatering til iPhone ruller ud i næste måned. Og også Sony Ericsson ser ud til at satse på mobilspil med en kommende model, der er beregnet til spil.
Men noget tyder på, at disse tre producenter får en vis konkurrencer. I hvert fald er der allerede et etableret mobilspilmarked, hvor Gameloft netop er blevet kåret som verdens bedste mobilspiludbyder af det internationale spilanmeldersite Pocket Gamer. Udnævnelsen blev lavet på grundlag af 313 internationale spilanmeldelser, og Gamelofts score blev på 7,94 ud af 10, mens andenpladsen måtte nøjes med en score på 7,61 ud af 10.