Ring billigt fra udlandet

Rejser du meget, eller skal du holde ferie i udlandet? Så er du i farezonen for at få skyhøj mobilregning. Læs her, hvordan der takseres.

Ring billigt fra udlandet

EU har nu fastsat nogle maksimalpriser på roaming i EU. Maksimalpriserne, der trådte i kraft omkring september 2007, skal sikre, at forbrugerne ikke bliver ruinerede, når de rejser og bruger mobilen i EU-landene.

Når man rejser og bruger mobilen i udlandet, skal man betale både for opkald, man foretager, og opkald man modtager. At man også skal betale for opkald, man modtager, skyldes, at den danske mobiloperatør i praksis må leje mobilnettet af en udenlandsk mobiloperatør, som opererer i det land, du skal opholde dig i. Det er denne "leje", man kalder roaming og som muliggør, at du kan bruge telefonen udenfor din egen mobiloperatørs dækningsområde/mobilnet.

Roaming er dyrt, fordi flere operatører skal have dækket deres omkostninger.

Sammenlignet med roamingpriserne de tidligere år har maksimalpriserne gjort det billigere for danskerne at bruge telefonen i EU-området. Men man skal ikke lade sig narre. Der er ikke fastsat maksimalpriser på opkaldsforsøg og der er ikke restriktioner på afregningsintervallerne.

Hvad er maksimalpriserne for de danske mobilkunder?

· Den maksimale minutpris for opkald foretaget i EU til et telefonnummer registreret i EU er 4,60 kroner

· Den maksimale minutpris for at modtage opkald i EU fra et telefonnummer registreret i EU er 2,23 kroner

Opkald på 70 sekunder = 7,40 kroner

Roamingpriserne afregnes typisk per påbegyndte 30 sekunder, og opkaldsafgifterne er på mellem 29 og 50 øre per opkald. Et opkald af 1 minut og 10 sekunders varighed kan således komme til at koste dig:

50 øre + 4,60 + 2,30 = 7,40 kroner.

Regnestykket viser, at den reelle samtalepris er højere end maksimalprisen. Dette skyldes, at afregningsintervallet er per 30 sekund. I praksis betyder dette, at du gennemsnit må betale for 30 sekunder, du aldrig taler.

Læs mere i del 2 om, hvordan du med en lille indsats kan sikre billigere udlandstelefoni.