Nyt nummer af Mobil på gaden nu!
Så blev det igen tid til at tjekke de 101 bedste danske og udenlandske mobile websites ud – vi har været vidt omkring på mobilen i en gigantisk test – se hvem vi kårer som de bedste danske og udenlandske af slagsen.
I en anden superdyst har vi sat 16 forskellige GPS-løsninger stævne for at finde den bedste her op til sommerferien – både almindelige GPS’er til bilen og løsninger til mobiltelefoner.
Derudover har vi testet et hav af nye produkter. Mest spændende er Nokia N78 med indbygget GPS, 3-megapixelkamera og smart design og Sony Ericsson G700 med 3-megapixelkamera og trykfølsom skærm.
Også Palm Centro med et fortræffeligt styresystem samt den noget spøjse musikmobil fra Motorola plus mange andre produkter har været en tur igennem testkværnen.
Vi viser dig også, hvordan du kobler din mobil op til Mac, hvordan du finder det bedste abonnement til mobilt bredbånd, hvordan Nokia mener, fremtidens mobiltelefoner kommer til at se ud – de får nanogræs! – og endelig kan du også læse test af de nyeste programmer til din mobiltelefon.
Husk også at deltage i vores konkurrence, hvor du denne gang kan vinde en GPS-navigator, Mio Moov 370.
Go’ læselyst!