GPS efter chaufførens hoved
Otte modeller lyder af meget, men i virkeligheden er der tale om to basismodeller 205 og 255 plus en række varianter; med inkluderet TMC (så hedder modellen 205T), med widescreen (205W) eller begge (205WT). Det samme gælder 255-modellen.
En af GPS’ens nye funktioner er lige så simpel som den er smart. En pil foran bilen, der fortæller hvilken retning, man skal dreje næste gang.
TMC star for Traffic Message Channel og giver aktuelle trafikmeldinger for det område man befinder sig i. Modellerne med TMC-funktion har fået indbygget antenne.
Alle modellerne har den finesse, at man automatisk får at vide, hvor lang tid, det vil tage at nå frem til den indtastede adresse.
Endelig er de nye nüvier udstyret med en ny type kort, der viser højdekurver og farveindikation for landskabstype.
De nye modeller fra Garmin koster fra 1249 kroner.