Nokias nye medieafspiller

Udvikleren bag Nokias nye medieafspiller har lagt en animation ud på nettet, der viser hvordan afspilleren til Nokias trykfølsomme skærme bliver.

Nokias nye medieafspiller

Nokia er endnu én af de få i klassen, der endnu ikke har lanceret en mobiltelefon med trykfølsom skærm, hvis man ser bort fra internet-terminalerne som N700 og N810. Men der har længe sværmet billeder og enkle specifikationer på en mobil, der går under navnet Nokia Tube.

Nu har én af udviklerne bag medieafspilleren Flat Music Player v.2, der skal bruges i Nokia Tube og andre mobiler med S60 og trykfølsom skærm, lagt en video ud af afspilleren. Afspilleren har en noget anderledes brugerflade end vi er vant til på S60.

Musikken bliver ikke sorteret via lister, men bliver i stedet strøet ud over skærmen efter genre og andet. Hvis du vælger ‘Rock’ sorteres musikken automatisk alfabetisk.

Medieafspillere Flat Music Player v.2 vil også adgang til at handle musik direkte fra Nokias webbutik. Yderligere kan udvikleren Morten Hjerdes oplyse, at afspilleren på et senere tidspunkt vil få funktioner som mulighed for at søge efter musik, taste ind webadresser og koble dig op til venners musik.

I kan se videoen her, som websitet Symbian-freak.com har modtaget.