Mobil podcast

Denne gang kigger vi nærmere på hvordan podcast fungerer, og hvordan du får det op på din mobiltelefon.

Mobil podcast

Podcasting bygger på RSS-standarden – samme teknik, som du bruger til at abonnere på nyheder fra forskellige sider. Når du abonnerer på en udsendelse, eller kanal som det også kaldes, gemmes en webadresse i podcast-klienten. Fra webadressen henter klienten en liste over episoder – en xml-fil, der indeholder blandt andet titel, publiceringsdag, et lille billede og et link til de forskellige episoders lyd- eller videofiler.

Ved hjælp af informationen i xml-filen kan podcast-klienten afgøre, om episoden er ny eller gammel og hente den til din mobil eller computer. Præcis som en RSS-læser kan en podcast-klient opdatere listen med jævne mellemrum, så du altid er opdateret med det nyeste indhold.

Sådan kommer du i gang – podcasting i mobilen

– 1 Nokia har et gratisprogram til pod-programmer, der fungerer på mobilen med S60. Du finder programmet via "Hente"-menuen i mobilen eller på adressen www.nokia.com/podcasting.

2 Start programmet. Hovedmenuens to øverste alternativer "Podcasts" og "Directories". "Podcasts" er de podudsendelser, du abonnerer på, og "Directories" er et katalog, hvor du kan søge efter nye pod-programmer.

– 3 Åbn indstillingerne ved at trykke på "Valg" og "Settings". Vælg "Connection" og angiv et trådløst netværk, hvis du ikke vil downloade udsendelserne via mobilnettet.

Indstillingerne under menuvalget "Download" lader dig angive, om du vil have mobilen til at downloade programmet automatisk. Det kræver, at du starter podcast-programmet og lader det køre i baggrunden.

4 Vælg "Podcasts" for at administrere de podudsendelser, du vil hente ned. Hvis du har fundet adressen til et pod-program på nettet – tryk "Valg" efterfulgt af "New podcast" og udfyld adressen. Vælg "Update" for at downloade en liste over nye episoder.

5 Hvis du foretrækker at lede efter en podudsendelse i kataloget – vælg "Directories" i hovedmenuen. Kataloget indeholder både pod-radio og pod-tv fra hele verden. Marker en udsendelse for at tilføje den som et abonnement.

6 Når du har opdateret en podudsendelse – markér en episode for at starte downloadningen. Et ikon, der ligner en gul mikrofon, indikerer, at downloadningen er færdig. Et tryk på episoden starter afspilningen i mobilens medieafspiller. Når du har lyttet færdigt – slet episoden med C-knappen for at lave plads til nye downloads.

Sådan kommer du i gang – podcasting via computeren

1 Hvis du kører en podcastingklient i computeren, kan du downloade udsendelser til alle mobiler med computertilslutning og medieafspiller. I eksemplet har vi brugt gratisprogrammet Doppler, som du finder på www.dopplerradio.net.

2 Når du installerer programmet på computeren, skal du vælge, hvor udsendelserne skal gemmes – vælge en mappe, som du let finder med det program, du bruger til at kopiere musik og videoklip til mobilen. I Doppler ser du dine abonnementer til venstre og episoderne til højre.

3 For at tilføje podudsendelser – tryk på knappen "Add" nede til højre. Skriv udsendelsens adresse og tryk "Finish".

4 Nu kan du downloade episoder ved at trykke på knappen "Retrieve. Filerne downloades til mappen, du bestemte, og du kan overføre dem til din mobil via USB-kabel eller Bluetooth.

Udbud

Der er et enormt udbud af podudsendelser på nettet – fra professionelt producerede programmer fra store radio- og tv-selskaber til personlige lyd- og videoblogs. En stor del af udbudet fra DR findes som podudsendelser, og det samme gælder produktionerne fra andre selskaber rundt om i verden. Nyheder, debat, talkshows, humor- og faktaprogrammer findes i mængden, men indtil videre er det lidt tyndt på musiksiden, eftersom de involverede selskaber ikke har kunnet lave aftaler om rettighederne.

Du kan finde links til pod-programmer via almindelige websider eller gennem katalogtjenester. Formatet for kataloger kaldes OPML (Outline Processor Markup Language), og hvis du vil lave egne kataloger, kan du brug grundtjenesten opmlmanager.com