Sony Ericsson W890: Superslank 2.0

Sidste forår kom Sony Ericsson med W880, en tynd 3G-sensation i rustfrit stål. Opfølgeren W890 fortsætter den tynde trend - på strålende vis.

Sony Ericsson W890: Superslank 2.0

Der er mange mobilkøbere, der gerne vil have en tynd mobil. Nokias nuværende storsælger, musikmobilen 5310, er et eksempel på populariteten af netop tynde mobiler med musikmuligheder. Men mens Nokia har gjort sin slanke telefon til en ret billig GSM-telefon, har Sony Ericsson satset på såvel Turbo-3G som en ret godt kamera i sin nye tynde telefon.

Sony Ericssons første tynde musikmobil, W880, kom sidste forår og imponerede med meget, frem for alt sit børstede metalcover og sin slanke form. Men også med, at en så tynd mobil havde 3G og gode internetfunktioner.

Små taster

Forgængeren W880 var en rigtig storsælger. Men fik klager over de små, ubekvemme taster og den halvdårlige modtagelse (dårlig dækning indendørs). De defekter er nu klaret. Indendørsdækningen er betydeligt bedre med W890. Tasterne ser måske mere triste ud, men de er mere bekvemme end forgængerens. Alligevel er de stadig for små til at være rigtig bekvemme for os, der gerne skriver mange og lange SMSer. Samtlige taster på telefonen føles faktisk formindskede.

Skærmen er præcis 2 tommer og er helt okay, men slet ikke så stor som på "smarte mobiler", og måske lidt for lyssvag til at være perfekt.

Den nye W890 er tynd, men ser ellers ret almindelig ud. Det er funktionerne, der er forbedret mest sammenlignet med Sony Ericssosn sidste tynde telefon. Den her mobil tilhører Sony Ericssons Walkman-serie, og fokus er på musik. Den nye musikafspiller kaldes Walkman 3.0, og styrken med den er dels, at den er letanvendt, dels alle ekstrafunktionerne.

Hvad er det så for ekstrafunktioner, der løfter W890 som musikmobil? Grundlæggende har W890 samme musikafspiller som søstermodellen W910 (som for nylig vandt vores store musikmobiltest).

I telefonen findes en mediemenu, der samler musik, fotos og videofilm. Billederne struktureres for eksempel efter måned i en flot oversigt. Man kan også bladre i billederne på fuld skærm.

Got the blues…

Under musik finder man sangene fint struktureret under artister, album, spillelister osv. Det fungerer lige så smertefrit, som det har gjort siden den første Walkman-telefon. Men der er også smarte ekstrafunktioner. Overfører man sangene til telefonen via softwaren Music Manager, bliver de også kategoriserede efter sindsstemning, så man hurtigt kan finde sange til glade eller blå og triste stunder. I selve telefonen får man et oversigt over sangenes humørstemning, og man kan lave spillelister efter hvilken stemning, sangene passer til.

En ting, der blev klaget over ved forgængeren W880, var, at den manglede indbygget FM-radio. Sony Ericsson har lyttet til kritikken og lagt sin RDS-radio ind i W890. Den fungerer godt, og RDS-funktionen gør det lettere at lytte, når man rejser, men gør det også enklere automatisk at gemme alle radiostationer med stationsinformation. Det tager cirka ti sekunder. W890 har også mulighed for at abonnere på podradio.

Under coveret er der plads til M2-hukommelseskort, og det, der følger med, er på 2 GB. Det er ret rummeligt for gennemsnitsbrugeren. Sony Ericsson opgiver, at der er plads til 1800 sange, og det passer, hvis man komprimerer dem i et godt komprimeret format med programmet Music Manager, der medfølger. Men vil man i stedet overføre en bunke almindelige MP3-filer, som man har på harddisken, skal man måske snarere regne med 500 sange.

Bedre kamera

Kameraet har fået et løft sammenlignet med tidligere Sony Ericsson-mobiler. At W890 har fået øget megapixeltallet til 3,2 megapixel, spiller måske ikke så stor rolle. Og eftersom telefonen er så tynd, har man ikke fået plads til et autofokus-kamera. Billedkvaliteten bliver alligevel overraskende god, især udendørs. Eftersom lampe mangler, er indendørsbillederne lidt sværere at få gode, men det fungerer alligevel udmærket, selvom farvetonerne let bliver lidt rødlige med almindelig indendørsbelysning.

Til videooptagelse er der dog ikke sket meget, når det gælder Sony Ericssons enklere kameraer. Specialiserede kameratelefoner som K850 er væsentl