Udlandsbilligt hos 3
Priserne på 3s internet og andre har ikke været de billigste, så snart man forlod landets trygge grænser. I Sverige har der dog været frit land for 3’s brugere et stykke tid, men fra i dag udvider de landegrænserne, og gør det billigere at hoppe på nettet i udlandet.
Før i tiden kostede det 100 kroner per MB i EU-lande og 60 kroner per MB i de nordiske lande. Men hvis ferien til sommer skal gå til et EU-land eller Færørerne, Island, Lichtenstein, Norge eller Schwiez koster det fra i dag kun 20 kroner per MB. Desuden gælder samme priser 3’s net i Australien og Hong Kong, oplyser 3.
– Danskerne har for alvor taget Mobilt Bredbånd til sig, og mange vil naturligvis gerne have det med på ferie, så de kan få det fulde udbytte af mobiliteten. Hidtil har de høje datapriser dog været en alvorlig hæmsko, men med de nye, lavere datapriser kan 3kunderne for alvor få ægte mobilt internet, siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef i 3, i en pressemeddelelse.
Prisnedsættelsen er lykkedes efter at 3 og fire andre europæiske mobiloperatører er gået sammen for at sænke priserne på datatrafik i Europa, som der også er blevet pålagt fra oven af EU.
– Vi har med dette initiativ taget første skridt mod billigere priser på data-roaming, så vores kunder ikke skal bekymre sig om regningen når de er i udlandet, men hvis det for alvor skal lykkes at få priserne ned i et fornuftigt leje, kræver det, at flere udenlandske operatører støtter om initiativet, slutter Stine Green Paulsen af.