Nokia køber 5-megapixelsensorer af Samsung
Ifølge DigiTimes har Nokia besluttet, at de i fremtiden vil bruge Samsung som leverandør, når de skal bruge sensorer til deres billige 5-megapixelmobiler. Tidligere har Nokia ellers gjort brug af det schweiziske firma STMicroelectronics til netop deres billigere kameramobiler, men det er altså tilsyneladende slut nu. Grunden til skiftet til Samsung skulle være, at Samsung skulle være hurtigere til at bringe nye produkter på markedet.
Nokia skulle dog i fremtiden blive ved med at bruge kamerasensorer fra specialistfirmaer som OmniVision og Aptina i deres dyrere kameramobiler.