Nyt mini-modem fra 3
Du har sikkert følt dig lidt snydt som Mac-bruger i det seneste stykke tid, hvor parolen for mobilt bredbånd var, at det var så nemt og enkelt. For det gjaldt jo om først at finde rettesnore på nettet og så derefter downloade ting og sager.
Men operatøren 3 retter nu bod på det med deres nyeTurbo-3G- modem, Huawei E169G. Det vejer små 50 gram og har målene 8,7 x 2,7 centimeter. Det er på størrelse med almindelige USB-stik og minder meget om Sonofon og Telias Turbo-3G-løsning.
Det nye mini-modem kan nemlig nu også nemt installeres på Mac-computere.
– Det har været vigtigt for os, at gøre det lige så nemt for Mac-brugerne at komme online, som det hidtil har været for PC-brugerne. Derfor er vi glade for, at vi med Huawei E169G kan tilbyde Mac-adgang og markedets mindste USB-modem i ét, siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef i 3.