Tomtom lancerer slankt nyt
Amsterdam. Der er ingen tvivl om, at Tomtom er stolte af deres arbejde. Det kommer meget tydeligt frem, når man er i samme rum, som Tomtoms ledelse, og det er egentlig også med god grund. Siden deres første GPS kom på markedet allerede i 2004 er det næsten gået stødt fremefter med enkle bump på vejen.
Men Tomtom anno 2008 vil ikke sidde stille særlig længe. Deres nye lancering af One-modellen er dog ikke det store ryk, man kunne havde håbet på. Men som de største forcer har One i både almindelig og XL-form fået sig en kraftig fedtreducering, hvor den nu kun er 25 millimeter tynd.
Derudover har den fået ny sugekop, kaldet Easy Port, der faktisk er ganske enkel at bruge. De siger selv, at den er integreret i GPS-enheden, men undertegnede måtte alligevel ud i sin vante fumlefingerhed, for folde ud og holde enhed og holder sammen. Dog er det hele så smalt, at holder såvel som enhed begge sammen kan være i skjortelommen, hvis man skulle få behov for det.
Tomtom One XL og ikke, kommer begge til maj med alle Tomtoms unikke GPS-løsninger, der kan være behjælpelige. Prisen vil ligge fra 1.495 kroner for One med kort over Vesteuropa. Topmodellen med TMC og bred skærm på 4,3-tommer (XL-modellen) vil have en pris på 2.195 kroner.