Bøj og stræk i mobilen
Forestil dig en mobil med en stor trykfølsomskærm. Du holder mobilen vandret med begge hænder. På skærmen er en roman, du er ved at læse. Når du skal vende en side, vrider du mobilen med begge hænder som var det en en klud.
Det lyder umiddelbart lidt tosset, den prototype, som forskerne fra Cambridge i England, står bag. Ikke desto mindre kan den med tiden blive sat i produktion. Prototypen er en ultraportabel pc med indbygget Microsoft-teknologi, der også vil kunne passe til mobiltelefoner. Ved at hive, strække, bøje og trække i enheden, kan du styre funktionerne på skærmen. Det skriver amobil.no.
Meningen med den nye styremåde er at gøre mobiler og pc’er med trykfølsommeskærme uden taster (eller med få taster) enklere at bruge. Microsoft-teknologien er altså tænkt som et supplement til trykskærme og bevægelsescensorer, ikke som en erstatning.
Hvis prototypen bliver kimen til en decideret produktion, forestiller forskerne sig, at mobilen skal kunne gemme forskellige lyde alt efter, hvordan den bliver brugt. Én lyd for bladren i en bog og en anden for at krølle en tekst sammen for at slette den eksempelvis.