Falske Nokia N95 i omløb

Svindlere udnytter auktionssider, såsom eBay, til at sælge kopier af den populære Nokia N95.

Falske Nokia N95 i omløb

Falske udgaver af Nokias succesfulde N95 er blandt andet dukket op på eBay. Sælgeren kalder sig Gapcodist og påstår, at han sælger den asiatiske udgave af telefonen.

Problemet er imidlertid, at den påståede asiatiske model har et touchscreen interface – en funktion, som ikke er implementeret i den rigtige N95. Tilmed har den falske model et kamera på kun 1.3 eller 2.0 megapixels i stedet for de originale 5.0 megapixels.

Derudover mangler der GPS-funktionen, WiFi-kompatibiliteten, Symbian OS og den 8 GB store hukommelse. Til gengæld ligner det ydre rent faktisk den originale N95.

Videoklip med de falske Nokia-telefoner kan findes lige her og her.