Bedre lyd i Nokias smartphones

Nokias N-serie er kendt for deres mange multimediefunktioner. Derfor har lydfirmaet Dolby Digital nu indgået et samarbejde om at bringe endnu bedre lyd til Nokias mobiler.

Bedre lyd i Nokias smartphones

Der er fuld gang i udviklingen inden for multimedie på mobilen, og mange bruger i dag deres mobil i stedet for en mp3-afspiller til afspilning af deres musik. Derfor er det naturligvis også nødvendigt, at lydkvaliteten i mobilen er i orden. Derfor har lydspecialisterne fra firmaet Dolby Digital nu indgået et samarbejde med Nokia, der skal gøre lydkvaliteten bedre på Nokias mobiler.

Dolby Digital har netop udgivet en version af deres software til implementering i styresystemet Symbian, hvilket skulle betyde, at det ikke kun bliver Nokias smartphones, men også blandt andet flere af Sony Ericssons og Samsungs mobiler, der får glæde af den forbedrede lydoplevelse.

På mobilmessen CTIA i Las Vegas er der fremvist en Nokia N95 8GB, der gør brug af softwaren fra Dolby Digital. Og den skulle efter sigende lyde virkelig godt.